dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Brians Renovation vinder udbud i Billund

KORT NYT23. MAJ 2022 14.25

BILLUND: Grindsted-firmaet Brians Renovation har vundet udbuddet om at tømme skraldespande i Billund Kommune, oplyser kommunen. ”Brians Renovation kom med det bedste tilbud. Samtidig leverer de et højt serviceniveau og har en lav fejlprocent,” siger leder af Erhverv og Affald, Karl Grundahl.

Firmaet har tømt skraldespande i Grindsted Kommune, og efterfølgende Billund Kommune, siden 1994. Den nye kontrakt varer fra marts 2023 og fem år frem, dog med mulighed for at forlænge kontrakten yderligere tre år. Derfor kommer borgerne de næste år ikke til at opleve nogen ændring på den front. Til gengæld tager kommunen et skridt mod den grønne omstilling.

I dag kører skraldebilerne på diesel, men som en del af den nye kontrakt skal de køre med det grønnere brændstof GTL-fuel, som udleder væsentligt færre skadelige stoffer og mindre røg. Det er led i Billund Kommunes mål om at være klimaneutral i 2050 og allerede i 2030 at reducere klimabelastningen med 70 procent.

ak

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.